Økoladen 2.0

Verdens første chokoladeproducent der bruger Cradle to Cradle certificeret emballage

Økoladen har leveret økologisk, bæredygtig chokolade siden 2004. Nu går vi et skridt videre med bionedbrydelig emballage i vores nye serie Økoladen 2.0. 

Vi har ikke lyst til at fylde folk med tilsætningsstoffer eller miljøet med giftigt affald. Derfor valgte vi tilbage i 2004 den økologiske vej, og vi har lige siden fokuseret på at lave lækker økologisk chokolade, vi fuldt ud kan stå inde for. 

Af samme grund går vi nu et skridt videre. For hvad er vores økologiske holdning egentlig værd, hvis vi pakker den ind i plastik og æsker med masser af giftig kemi? 

Vi er utroligt stolte af at være den første chokoladeproducent i verden, der bruger bionedbrydelig kartonemballage. Med Økoladen 2.0 går vi forrest i kampen for bæredygtighed og håber på at kunne inspirere andre til at følge trop. Vores mål er naturligvis, at al vores chokolade med tiden skal pakkes ind i samme spiselige emballage – til gavn for miljøet og fremtidige generationer.

 

PurePrint er ét af bare 3 trykkerier i verden som har opnået den ultimative miljøcertificering ”Cradle to cradle”. Det betyder, at vores emballage i den nye serie er 100 % fri for skadelige kemikalier og tungmetaller og 100 % bionedbrydeligt. Det er så rent, at det bogstaveligt talt kan spises. 

Pureprint er også FSC certificeret og vores nye produkter bærer derfor også FSC mærket.

 

Vi går heller ikke på kompromis med vores ansvar i forhold til miljøet, når det gælder vores plastemballage. Her indgår mindst 80% genanvendt plast. Al plasten er efterfølgende genanvendelig.